Page 120

Harpiks 2017-2018

Vidste du? At Randers HK i sidste sæson blev klub nummer 20, som har vundet kvindernes Santander Cup. Stabilitet søges! Niels Agesen har om nogen et indgående kendskab til Randers HK. I sidste sæson stod han hele fem gange - to gange i HTH GO Ligaen , to gange i EHF Cup'en og én gang i Santander Cup - med Nykøbing Falster over for dét, der skulle vise sig at blive hans nye arbejdsgiver. Når tømmermændene har lagt sig oven på sommerens guldfester, får mestertræneren brug for at tænke klart! For holdet fra fjordbyen i Kronjylland var meget svært at blive klog på i sidste sæson. Der var grund til jubel i "blå blok". For Randers HK skrev historie, da klubben for første gang nogensinde vandt Santander Cup. Det skete efter, at madam Blå havde lavet modstanderne til kaffegrums med en udesejr i kvartfinalen på fem mål over Nykøbing Falster - med Niels Agesen - og en finalesejr på seks mål over FC Midtjylland. Men Randers HK kom ikke med i slutspillet i HTH GO Ligaen , og i EHF Cup'en satte jyderne et tremålsforspring over styr i returkampen til Nykøbing Falster - stadig med Niels Agesen - i danskermødet i kvartfinalen. Foto: Ole Jakobsen 120


Harpiks 2017-2018
To see the actual publication please follow the link above