Page 48

Harpiks 2017-2018

Trængsel i toppen Af Lars Hansen Da kuglerne blev taget op af bowlen og åbnet, faldt lodtrækningen til ottendedelsfinalerne i denne sæsons Santander Cup sådan ud, at to af deltagerne fra sidste sæsons Final4 hos herrerne - KIF Kolding København og den regerende titelholder, Skjern Håndbold - må påtage sig rollen som storfavorit, når der skal spilles om pladserne i kvartfinalerne. Begge mandskaber skal møde hold fra den næstbedste række, og begge klubber skal ligeledes ud på en rejse væk fra Jylland. KIF Kolding København skal til Fyn for at møde Otterup HK, mens Skjern Håndbold drager til Lolland for at krydse klinger med Team Sydhavsøerne. På spindesiden skal hold fra sidste sæsons Final4 også spille ottendedelsfinale på udebane mod hold fra den næstbedste række. Viborg HK skal møde SønderjyskE, mens FC Midtjylland skal en tur til whiskybæltet - det mondæne område nord for hovedstaden - hvor Lyngby HK tager imod. - En væsentlig og charmerende ting ved pokalhåndbold – også kaldet Santander Cup – er netop, at holdene fra lavere rækker kan få mulighed for at spille mod de bedste. I TV2 og TV2 Sport kunne folk i sidste sæson se hold, som aldrig nogensinde tidligere havde været i fjernsynet. Disse såkaldte mindre hold kaldte det "Vejen til Europa", og i hallerne blev der pyntet pænt op, når de store hold kom Vidste du? At TTH Holstebros herrer for anden sæson i træk skal møde et sjællandsk hold fra 1.-division på udebane i ottendedelsfinalen. Sidste år var det Nordsjælland Håndbold, denne gang er det Håndboldfællesskabet Ølstykke Jyllinge. København Håndbold og FC Midtjylland er de seneste fire sæsoner tørnet sammen i kvartfinalen i kvindernes Santander Cup. på besøg. Dét har været helt i tråd med Santander Banks motto - "Nogle ideer er værd at føre ud i livet" – da alt kan ske i pokalhåndbold, det har vi fået bekræftet mange gange. Desuden får vi vist den helt grundlæggende bredde-håndbold, hvor selv de bedste jo reelt startede deres håndboldmæssige karriere. Da vi startede, blev vi imponeret over dét, der foregår, både hvad angår eliten og bredden, lyder det fra Bo Jakobsen, som er administrerende direktør for Santander Consumer Bank i Danmark. Både KIF Kolding København og GOG kan komme alene i spidsen og runde et jubilæum på 10 triumfer på ranglisten over flest titler hos herrerne. Indtil videre har begge klubber vundet turneringen ni gange, og for begges vedkommende er det sket under to forskellige klubnavne - KIF Kolding/KIF Kolding København og GOG/GOG Svendborg TGI. Hvis Viborg HK vinder denne sæsons Santander Cup hos kvinderne, kommer den jyske storklub op på 11 titler, hvilket er det samme som Frederiksberg Idræts-Forening - FIF - som nu er kendt som København Håndbold. 48 Mangler du en ny medspiller


Harpiks 2017-2018
To see the actual publication please follow the link above