Page 66

Harpiks 2017-2018

66 Holdet viste så takter i sidste sæson, der giver grobund for forbliven i 888ligaen. Som 1.-divisionshold spillede nordsjællænderne sig frem til kvartfinalerne i Santander Cup efter i ottendedelsfinalen at have elimineret den daværende vicedanmarksmester - TTH Holstebro. Det nye ophold i 888ligaen bliver med en trup sammensat af unge spillere med regional tilknytning til det nordsjællandske og så nogle rutinerede kræfter, som er kommet til siden sidste sæson. Så "kontinuitet" og "bredde" bliver nøgleordene. Jesper Dahl på højre back, som er regerende Santander Cup-vinder og vicedanmarksmester med Skjern Håndbold, er selvfølgelig umiddelbart en spiller, som falder i øjnene. Med ni sæsoner i den vestjyske storklub som ballast bringer han masser af rutine ind på holdet hos sin nye arbejdsgiver. En anden erfaren spiller er den grønlandske venstre back - Aku Kreutzmann - som har masser af ligaerfaring fra sin tid i Bjerringbro-Silkeborg, GOG og Ribe-Esbjerg. Stregspilleren og anføreren - Dan Beck-Hansen - giver med en højde på over to meter og en vægt på over 100 kilo holdet styrke og fysik. To af de lokale folk - playmakeren Christian Køhler og fløjen Carl-Emil Haunstrup - fik deres gennembrud i sidste sæson. Christian Køhler viste fint overblik og god sans for at sætte spillet op. Hans spidskompetence er gennembrud i lavt leje. Carl-Emil Haunstrup er hurtig på fløjen, han har en god svævefase og har sin styrke i kontrafasen. Det er en blanding af etablerede og ukendte navne, som håndboldpublikummet skal stifte bekendtskab med i den nye sæson. Men de skal sørge for, at det ikke sker igen! - at Nordsjælland Håndbold rykker ned.


Harpiks 2017-2018
To see the actual publication please follow the link above