Page 20

Harpiks_slutspil_2018

20 ANNONCETILLÆG LØRDAG DEN 7. APRIL 2018 . HARPIKS Bankdirektøren, der går all in – også til pokalbold Med Bo Jakobsen, direktør i Santander Consumer Bank, til Santander Cup i serieklub i Aarhus. Scenen er Christiansbjerg Hallen i det nordlige Aarhus en kold aften i februar. Uden for fyger sneen, og som en af tilskuerne til kampen i Santander Cup for herrer mellem det lokale serie 1-hold fra Christiansbjerg Håndboldklub og de nykårede pokalvindere fra TTH Holstebro, sidder administrerende direktør i Santander Consumer Bank, Bo Jakobsen, på et af sæderne i det fjerneste hjørne af hallen. Han har taget turen i bil fra bankens domicil på Stamholmen i København for at overvære kampen, og ved 22-tiden kunne han sætte kursen fra Aarhus mod hjemmet i Greve. Kontrasterne er sto- re i forhold til Santander Final4 i Holstebro tre uger forinden med godt 6.000 tilskuere på de to dage og VIP-arrangementer på stribe. Santander Consumer Bank er hovedsponsor for pokalturneringen, og hans tilstedeværelse denne aften er kendetegnende for både banken og Bo Jakobsens som person. Santander Consumer Bank og Bo Jakobsen er ikke blot til stede ved finalerne. De følger også Santander Cup fra første runde under titlen ”Vejen til Santander Final4”. -Når vi går ind i noget, så vi gør det 100 procent og gerne mere. Santander Cup er ikke blot de fire hold, der mødes i Santander Final4. Det er også de mindre klubber, der er med fra første runde, og vi elsker at komme rundt i hallerne i både dame-og herreklubber. Vi følger altid vinderen videre, og i aften er det tredje gang, jeg er i Christiansbjerg Hallen. Første gang spiste jeg pizza og drak en øl i baglokalet sammen med formanden og næstformanden. Sådanne oplevelser sætter jeg stor pris på, siger Bo Jakobsen, der på aftener som disse er sekunderet af en medarbejder fra det bureau, der sørger for eksponeringen ved kampene med bl.a. oppustelig portal. TTH Holstebro vandt i øvrigt kampen 42-21 efter en jævnbyrdig 1. halvleg, som sluttede 15-13 til favoritterne. Inden holdene i Santander Cup når frem til Santander Final4, som er kulminationen på 1½ års Santander Cup, har Bo Jakobsen været til stede ved 10 damekampe og 10 herrekampe. Takkede nej til fodbold-kontrakt i Tyskland Bo Jakobsen, 54 år, der har været direktør for Santander Consumer Bank siden bankens start i Danmark, i 2007, er ikke ukendt med sportens verden. -Som ung hjemme i Søndersø på Fyn spillede jeg både fodbold, håndbold og badminton. Jeg har altid gerne villet være en del af et hold, et fællesskab, og fodbolden trak mest. Så jeg spillede fodbold i både Tarup-Paarup, Søndersø og Næsby, inden vi flyttede til Bo Jakobsen, direktør, Foto: Santander Consumer Bank Storkøbenhavn for 21 år siden. Jeg har siden været fodboldtræner i Greve i ni år og spiller fortsat veteran-bold, når skaderne ellers tillader det, siger Bo Jakobsen, der desuden dyrker spinning og golf. Bo Jakobsens fodboldtalent var så stort, at han som 18-årig fik tilbudt en kontrakt som professionel fodboldspiller i den tyske storklub Hannover 96. Han deltog i en turnering i Tyskland med sit fynske hold, men selv om tilbuddet var smigrende, blev det et pænt nej tak. Han havde andre planer. -Som 21-årig blev jeg bankelev i Nordfyns Bank, dengang som landets ældste bankelev. Jeg havde taget 10. klasse, studentereksamen, den et-årige handelseksamen og været ved militæret. Efter nogle år som uddannet, så jeg, at Forstædernes Bank søgte en filialdirektør i Ishøj. Jeg søgte jobbet uden rigtigt at tro på det, men jeg fik det, og senere fik jeg til opgave et åbne en ny filial for banken i Hellerup. Derefter skiftede jeg til GE Money Bank, hvor jeg var i et par år med fokus på finansiering af bilsalget i Danmark. Det var samtidig et brancheskifte fra rådgivning af privatkunder til at samarbejde direkte med bilforhandlere, som formidler vores produkter og services. Et skifte fra det såkaldte B2C til B2B. Senere kom jeg så til SkandiaBanken med formålet at etablere deres afdeling for netop bilfinansiering på B2B-markedet. -Da SkandiaBanken ønskede at stoppe sine aktiviteter i Danmark, var jeg via mit netværk kommet i kontakt med Santanders chef i Norden, som i regnskabet for 2006 nævnte, at de også ville ind på det danske marked. Jeg kontaktede derefter selv den nordiske chef, og i 2007 åbnede vi i Danmark. Med opstartende kontor hjemme i min stue den første måned, fortæller Bo Jakobsen. I dag – godt 10 år senere – er der 260 medarbejdere i Santander Consumer Bank i Danmark, der primært arbejder inden for bilfinansiering, hvor de er markedsledende samt privatlån, kreditkort og opsparingsprodukter. – Kvik-lån derimod, det er ikke os – det har vi slet ikke, fremhæver Bo Jakobsen. -Vi har 14 16 sælgere på landevejen, alle med hjemmekontor. De kører rundt i hele landet og besøger vores partnere. Santander Consumer Bank er en del af spanske Banco Santander, som er den største bank i Euro-zonen og blandt de største banker i verden med flere end 190.000 ansatte og 132 millioner kunder i flere end 40 lande. I 2016 udtalte Bo Jakobsen til Berlingske Business: ”Når jeg sætter mig et mål, går jeg efter det. Det er jo derfor, der opsættes mål og ikke drømme. Jeg er ikke kommet sovende til det her. Jeg har arbejdet sindssygt hårdt og taget de uddannelser, der skal til. Det skal komme indefra, ligesom der må sættes nye mål for at være i udvikling og ikke hvile i selvtilfredsheden. Samtidig har jeg været heldig med at være omgivet at dygtige og kompetente mennesker omkring mig, så målene er blevet realiseret i samarbejde og fællesskab. Det er for mig to meget vigtige forudsætninger for at lykkes” Som sagt, så gjort af Bo Jakobsen med udviklingen i Santander Consumer Bank i Danmark – og bankens og hans eget engagement i og ejerskab af Santander Cup i håndbold.


Harpiks_slutspil_2018
To see the actual publication please follow the link above